Alt om medlemskab af Pro Silva
Hvem kan blive medlem?
Alle, der interesserer sig for at mødes og udveksle erfaringer om naturnær skovdrift, er velkomne som medlemmer af Pro Silva Danmark.
Medlemskabet giver dig adgang til Pro Silva Danmark's arrangementer – og i øvrigt ret til at fremsætte forslag til foreningens drift og opstille til foreningens bestyrelse.
Pro Silva er en netværksforening og medlemskabet er personligt. Virksomheder kan således ikke være medlem.
Hvad koster det?
Kontingentet er for medlemsåret 2023 fastsat til 200 kr./år.
For studerende er kontingentet 100 kr./år.
Beløbene er gældende for kalenderåret - og uanset vhornår på året, indmeldelsen sker.
(Tidligere såkaldte 'livstidsmedlemskaber' er annulleret for flere år siden).
Hvordan bliver du medlem?
For at blive medlem skal du først registrere dig med dine kontaktoplysninger på vores hjemmeside. Klik på linket nederst på siden (men først efter du har læst resten af informationen på denne side!).
Når du registrerer dig som medlem, giver du samtidig foreningen lov til
(1) at vi må gemme dine oplysninger til at håndtere dit medlemskab,
(2) at du fremgår af medlemsoversigt på den lukkede del af vores hjemmeside, samt
(3) at foreningen må sende fremtidige kontingentopkrævninger direkte til din emailadresse, så længe du er medlem (se om udmeldelse nedenfor). Du kan læse mere om vores behandling af dine data her.
Når du har gennemført registreringen og klikker på 'Opret profil' ser du et nyt vindue med QR-koder til brug for kontingentbetaling via MobilePay. Vælg QR-kode efter om du er fuldt betalende medlem eller studerende.
(Hvis det med QR-koder ikke fungerer for dig, så indtaster du bare det rigtige beløb og Pro Silva's MobilePay-nummer manuelt. Det fremgår også af pop-up-siden med QR-koder).
Vi bruger MobilePay for at gøre det let for dig og for foreningen
Du skal anvende samme mobilnummer til betaling af kontingent, som du har registreret dig med.
Når du har 'swipet' og betalt kontingent første gang, vil vi få besked, og derefter vil der blive åbnet for din adgang til medlemssiderne. Du kan forvente op til 48 timers ekspeditionstid - men normalt vil det gå hurtigere.
Kontingentopkrævningen sendes fremover til din indbakke én gang årligt (efter nytår). Det sker automatisk, og du betaler også fremover med MobilePay.
Vi henstiller til, at man i videst mulig udtrækning benytter MobilePay-løsningen. Pro Silva er en 'græsrodsbevægelse', båret af frivillighed, og vi ønsker ikke at bruge en masse tid på manuel håndtering af kontingentopkrævninger.
Hvis det er din arbejdsgiver eller din egen virksomhed, der i den sidste ende betaler dit kontingent, skal vi bede dig om at have ulejlighed med at få kontingentet refunderet efterfølgende.
Hvis du ikke har MobilePay
Hvis du helt undtagelsesvis ikke kan betale via MobilePay, kan du kontakte Pro Silva's kasserer.
Medlemskabets løbetid
Medlemskabet består, indtil du aktivt melder dig ud af foreningen igen. Det sker ved at sende en mail til foreningens kasserer på
Bemærk: Du skal udmelde dig senest den 31. december for ikke at modtage en kontingentopkrævning for det efterfølgende år.
Med dit login vedligeholder du selv dine medlemsdata
Det er vigtigt, at du selv opdaterer dine medlemsoplysninger - især din emailadresse og dit mobiltelefonnummer, så vi kan sende dig nyheder på mail og kontingentopkrævninger, samt få fat på dig, hvis der er vigtige ændringer af de arrangementer, som du har tilmeldt dig.